Bemærkninger til nedklassificeringer af 12 vandløb i Silkeborg Kommune

Dato: 11-02-2021

LandboForeningen Midtjyllands generelle bemærkninger til nedklassificering af 12 vandløbsstrækninger i Silkeborg Kommune

LandboForeningen Midtjylland indsender hermed høringssvar og generelle bemærkninger til Silkeborg Kommunes partshøring omkring nedklassificering af afløb fra Frederiksdal Mose, afløb fra Grønbæk, Blindbæk, Ellerup Bæk, Fæbæk, Geddebæk, Kærsgård Bæk, Naderup Bæk, Resdal Bæk, Skellerup Bæk, tilløb til Kærsmølle Bæk og Voer Strøm.

Genrelle bemærkninger

Det er grundlæggende ofte til gene for lodsejere, når vandløb nedklassificeres. Landboforeningen er derfor generelt forbeholdne overfor at nedklasificere vandløb, hvor der samtidigt både er større rørlægninger, ringe fald og øvrige samfundsmæssige hensyn. Udførelse af vandløbsvedligeholdelse forudsætter på sådanne strækninger særlige faglige forudsætninger for at kunne udføre en skånsom vedligehold. Desuden findes det problematisk at nedklassificere vandløb med mange bredejere og mange hussstande som afleder vand til vandløbet. 

Det fremgår af Byrådsmødet den 21. december 2020 punkt 10, at der kan findes en årlig besparelse på anlægsbudgettet på 100.000 kr ved nedklassificering af ca. 20 km vandløbsstrækning. Desuden fremgår det også, at ved sidste nedklassificering af vandløb i 2016 brugte Teknik- og Miljøafdelingen et halvt årsværk på opgaven. På baggrund af den relativt lave besparelse i anlægsbudgettet sammenholdt med de udgifter der er i forbindelse med opmåling, overdragelse og dialog med lodsejere virker det som en unødig administrativ tung opgave at igangsætte.

Silkeborg Kommune bør i stedet undersøge mulighederne i dialog med de pågældende bredejere førend der træffes en beslutning om nedklassificering. Hvis bredejerene bliver ordentlig inddraget og bekendt med hvilke rettigheder og pligter der medfølger, kan det resultere i en lettere administrativ opgave. Det er vigtigt at bredejere kender de forhold der er gældende ved en nedklassificering.

Der er generelt manglende oplysninger om den hidtidige vedligeholdelse af vandløbene og den aktuelle status. Omfanget og arten af vedligehold er en byrde som lodsejer pålægges og burde derfor fremgå som en del af oplysningerne i forbindelse med nedklassificeringen og høringen og det bør udspecificeres forud for en evt. overdragelsen.

Kriterer for nedklassificering

Landboforeningen finder det problematisk, at kommunen vurderer, at et vandløb skal nedklassificers selvom det modtager vand fra et renseanlæg, som f.eks. ved afløb fra Grønbæk. Når vandløbet modtager vand fra et offentlig renseanlæg, må det også være i offentlig interesse at vedligeholde det, uagtet om renseanlægget planlægges nedlagt om 10-15 år. Selvom Silkeborg Kommune vurderer at et vandløb ikke skal nedklassificeres, hvis det modtager mere end 25% offentlig vand, bør kritererne for nedklassifcering være mere fleksible.

Parthøring bør være mere deltaljeret således det fremgår hvor mange ejendomme og husstande der afleder vand til vandløbene. Det bør også fremgå om området er fælles eller separat kloakeret eller om der er husstande der afvander kloakeret vand enten mekanisk renset eller fra minirensningsanlæg til vandløbene. Da andelen af ejendomme som afleder vand fra kloak til vandløbet har betydning i forhold til offentlighedens interesse og herunder om vandløbet kan nedklassificeres, bør der foretages en nærmere undersøgelse af hvor mange ejendommen, der afleder vand fra kloakering.

Når et vandløb gennemskærer kommuneveje må det formodes at vejen afvander til vandløbet. I den forbindelse bør det nærmere fastlægges hvem der har vedligeholdelsesforpligtigelsen for evt riste og afløb samt underføringer.

Silkeborg Kommune vurderer, at udgangspunktet for nedklassificering er, at der ikke er særlige naturmæssige interesser. I den sammenhæng, bør det fremgå på kortene i høringsbrevet, hvor der er naturudpegninger. Flere af vandløbene har længere åbne strækninger, og derfor bør lodsejere blive bekendt med de naturmæssige interesser der må være. Det er også vores ønske at det fremgår hvilke vandløb der er målsatte og hvilke indsatser der er forslået. Hvis et vandløb er målsat og prioriteret i forhold til målopfyldelsen, bør det ikke nedklassificeres af hensyn til de øvrige samfundsmæssige interesser.

Antallet af bredejere

Når vandløbsstrækninger er lange, har de ofte mange bredejere. Det er tilfældet med afløb fra Frederiksdal Mose, Blindbæk, Geddebæk, Naderup Bæk og Skellerup Bæk. Vi ønsker derfor at Silkeborg Kommune laver en opgørelse over antallet af bredejere. Hvis en vandløbsstrækning har over 5 bredejere bør den principielt ikke nedklassificeres af hensyn til den fremtidige vedligeholdelse. Der bør desuden medfølge oplysninger om den hidtidige vedligeholdelsespraksis, og Silkeborg Kommune bør i forlængelse heraf redegøre for de vedligeholdelsesmæssige omkostninger der vurderes at tilfalde de enkelte bredejere ved nedklassificering af vandløbene.

Hidtige vedligeholdelse og aktuelle status

Det har ikke været muligt for os at vurdere på den nuværende stand af vandløbene ud fra høringsmaterialet. Derfor efterlader det en bekymring for hvordan lodsejerne har mulighed for at vurdere deres situation. Når f.eks. en lang rørlagt strækning, som ved afløb fra Frederiksdal Mose, ønskes overdraget til privat vedligeholdelse, er det afgørende at vandløbet overholder den regulativmæssige stand, og dette anbefaler vi sikres gennem en video-inspektion. Den nuværende stand af rør og hidtidige vedligeholdelse er ikke oplyst, og rørlægningens kvalitet bør derfor nøje undersøges af kommunen inden den overdrages, således lodsejere ikke påføres store udgifter både til udskiftning og vedligehold. Hvis ikke rørlægningen ved inspektion er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets bestemmelser herom, samt være i en stand, der sikrer den regulativmæssige skikkelse og vandføringsevne, bør Silkeborg kommune ikke nedklassificere vandløbet.

Afslutningsvis kommentar

Vi opfordrer således Silkeborg Kommune til at tage planer om nedklassificering op til fornyet overvejelse ud fra ovenstående bemærkninger. Hvis Silkeborg Kommune beslutter at nedklassificere et eller flere af vandløbene, er det vigtigt at kommunen og bredejere sammen kontrollerer om vandløbene lever op til den regulativmæssige stand før overdragelsen, og det kan overvejes hvorvidt der skal laves en vandløbsplan, baseret på det nuværende kendskab til vandløbene, som overdrages til bredejerne for at give dem viden med, som vil gavne vandløb og afvanding. Her kan der f.eks. nævnes særlige forhold man skal være opmærksom på og anbefalinger om at lave et vandløbslau, samt forslag til en fordelingsnøgle af de økonomiske udgifter.

Med venlig hilsen

Frede Lundgaard Madsen                                          

Formand LandboForeningen Midtjylland

KOM MED PÅ GRYDSTEN LANDBRUG OG OPLEV PRÆCISIONSJORDBRUG

 

Landboforeningen Midtjylland inviterer til en inspirerende aften på Grydsten Landbrug om bæredygtigt og økonomisk landbrug med præcisionsteknologi d. 6. juni.

 

- Vi arbejder med præcisionsjordbrug inden for gødning, såning og sprøjtearbejde for at hæve udbyttet på vores meget kuperede arealer og uensartede marker, og få mest muligt ud af kvælstof. Vi sår gradueret for at komme ned i plantetal men samtidig også have planter nok, siger Thomas Østergaard, ejer af Grydsten Landbrug.

 

Thomas har haft bedriften siden 1999, og man kan møde både ham og Morten Balle fra MBA-agro på aftenen samt planteavlskonsulent Christian Lervad-Bach. MBA-agro sår raps på Thomas’ marker.

 

- Præcisionsjordbrug handler om økonomi, bæredygtighed og miljø. Vi har specialiseret os i det, og arbejder med det hele tiden og udvikler løbende vores viden og erfaring om det. Man sparer på ressourcer og input ved at køre præcisionsjordbrug, siger Morten Balle, ejer af MBA-agro.

 

Planteavlskonsulent Christian Lervad-Bach vil svare på spørgsmål og lægge op til en inspirerende aften for gæsterne.

 

- Vi vil snakke om maskinvalg og -strategi, og høre om Thomas’ erfaringer med, hvordan er han kommet i gang med præcisionsjordbrug, hvilke typiske fejl man kan begå. Vi vil fortælle om maskinerne til at køre graduering, og give en gennemgang af maskinerne på bedriften. Vi kigger på en vårbygmark, hvor udsæden er gradueret og tager en faglig diskussion om udsædsmængden, hvor alle kan være med, siger Christian Lervad-Bach.

 

Thomas Østergaard er i øvrigt griseproducent, og driver 430 hektar hvede, raps, rug og byg med præcisionsudstyret.

 

Arrangementet finder sted 6. juni klokken 19, hvor der startes på Nabevej 17 og sluttes af på Vesterbyvej 9b i Viborg. Man kan tilmelde sig på tlf. 3050 0636.